STEP 22 er en automatisk kantrigle til dobbeltdøre, hvor to dørblade lukkes mod hinanden. STEPs unikke listetryksteknologi gør, at døren kan åbnes, selvom den udsættes for højt pres.
De automatiske kantrigler monteres typisk på den øvre og nedre del af det passive dørblad, hvor du ønsker, at det passive dørblad skal låse automatisk, når det aktive dørblad lukkes. Det aktive dørblad bliver derefter automatisk låst med en almindelig lås i det passive dørblad.
På samme måde er automatiske kantrigler konstrueret til automatisk at låse det passive dørblad op hver gang det aktive dørblad åbnes.
STEP 22 er tilpasset til aluminiumdøre.
Et almindeligt problem er, at døren udsættes for pres, f.eks. på grund af at døren er lidt skæv, eller at der har samlet sig grus eller sne ved tærsklen. STEP 22 er udstyret med STEPs unikke listetryksteknologi, som gør, at døren kan låse op, selvom den udsættes for pres.